I historie har jeg lært en del om slaveri, her kommer det jeg har lært:
Slaver i Danmark
Selvfølgelig var det ligemeget om det var børn eller voksne. Hvis de blev tvunget til at være slave var det ligemeget hvor gammel man var. I oldtiden har der været en stor del slaver i Danmark. Men man kaldte det ikke slaver, i Norden kaldte man det trælle. Trællene blev hentet på vikingernes togter hvor de kunne udnytte eller sælge dem på markeder ude i Europa. Hvis en træl døde måtte en trælkvinde begraves med ham med smykker, så han ikke kom alene og fattig i det andet liv.
Brændemærket
I Romerriget brændemærkede man slaverne med ejerens navn, et synligt sted på kroppen, hvis de nu skulle flygte havde de stadig kontrol over dem. Hvis nogle fandt dem kunne de se hvem de tilhørte, og tog dem
med det samme tilbage til deres ejer.
Gladiator
Gladiator var krigsfanger. I særlig fangelejre skulle de enten kæmpe mod vilde dyr eller med forskellige våben mod hinanden. I Romerriget blev gladiatorkampe med tiden en forlystelse, folket skyndte sig til cirkus når en rig person eller politiker sørgede for en kamp. Nogle gladiatorer overlevede længe, enkelte af dem nåede både berømmelse og frigivelse.
Spartakus
Spartakus var en af de enkelte gladitor der fik en stor berømmelse, men på en anden måde. I årene 73-71 f.v.t. anførte han det mest berømte slaveoprør i historien. Ham og 70 andre gladiatorer brød ud af en gladiatorlejr i året 71. Han fik fat på nogle våben og slog sig ned på bjerget Vesuv, hvor flere slaver og fattige sluttede sig til ham. I løbet af 2 år voksede hans hær op til 90.000 mænd og kvinder, de var i stand til at slå de store hærstyrker som Rom sendte mod de oprørske slaver. Men til sidst lykkedes det en romersk hærfører at splitte Spartakus` styrker og han faldt selv i kampen.